Eckernförde – "dengang og nu"
Se og oplev. En tur gennem den gamle bydel. Ostseebad Eckernförde – livsglæde som sand ved havet
Navnet ”Ekerenvorde” bliver nævnt første gang i det 13. årh. Sagnet fortæller, at bynavnet stammer fra olden og ege (Ykern). En anden og mere sandsynlig udlægning er, at navnet fortæller om ”egernvadestedet”, som man mener fandtes her ved norets forbindelse til Østersøen. En stor og tæt skov strakte sig dengang langs kysten fra Eckernförde bugt over Dansker-Skoven til Strande ved Kiel. Her kunne de utallige egern springe fra træ til træ uden at røre jorden. Byens våben viser derfor også et borgtårn med et egern, som springer over det.
Eckernfördes
store tid kom i det 18. århundrede, hvor købmandsfamilien Ottes mange
foretagender skabte et stort økonomisk opsving for byen. Krigen 1848 –
50 gjorde også byen kendt for ”Affæren i Eckernförde bugt” – et slag
mellem krigsskibe fra Danmark og batterier på land. Det lykkedes for
kaptajn Jungmann at erobre den kongelige fregat ”Gefion”, og det store
danske krigsskib ”Christian VIII led en krank skæbne –levende skildret
af forfatteren, Carsten Jensen, i bogen ”Vi de druknede”. Eckernförde
forblev dog dansk indtil 1864. Eckernförde udviklede sig tidligt til en moderne badeby. Den første
rigtige badeanstalt blev åbnet i 1831 i Borby og efter 1. verdenskrig
blev byen for alvor kendt for sin fine strand.
”I Eckernförde forstår man at lave guld af sølv”.
Denne sentens er kendt på egnen og fortæller om fiskeriets betydning. I
de mange røgerier skiftede fiskene farve fra sølv til gylden. De røgede
brislinge blev pakket og bragt med hestevogn til Kiel, hvor de blev sendt ud over hele Tyskland.
Delikatessen blev kendt under navnet ”Kieler Sprotten”; men kom altså fra Eckernförde.
I dag bor der ca. 23.000 indbyggere i byen, og ved siden af ”Østersø-badet” findes der forskellige industri- og servicevirksomheder.
1. Ridderborgen |
2. Rådhuspladsen |
| er et af de ældste huse i bybilledet. Det stammer fra det 16. årh.; men
der har aldrig levet riddere i huset. Det er i stedet et adeligt byhus.
Navnet fik bygningen efter en mand, der drev kro her. Han hed Ritter. |
Den middelalderlige rådhusplads er omgivet af det gamle og det nye rådhus og forskellige forretninger. Her foregår det ugentlige grønttorv og ofte anvendes pladsen til koncerter eller andre arrangementer. Det gamle rådhus, som var i brug indtil 1984, kendes på den store trappe og den bueformede gennemgang til kirkepladsen. I dag bruges bygningen som bymuseum og her er der også forskellige særudstillinger. |
3. St. Nicolai-kirke |
4. Otte-pakhuset i Langebrückstrasse |
| blev bygget i 1200-tallet og er en treskibet gotisk murstenskirke. Den har et berømt højalter, som er lavet af Eckernfördes kendte træbilledskærer Hans Gudewerdt den Yngre. Bag ved kirken finder man Nicolai Strasse, hvor de adelige godsejere havde deres byhuse. I dag danner den sammen med den langstrakte Kieler-Strasse byens hyggelige indkøbsstrøg. | Her havde den berømte Otte-familie deres handelscentrum og bolig. I dag huser bygningerne Domkrug og Commerzbank , og i Ottestrasse finder man Otte-stiftet, byens tidlige alderdomshjem(???), atter et minde om familiens velstand. |
5. Rundsiloen og Siemsen-pakhuset |
6. Havnen |
| Det var her, man lagrede og videresolgte egnens korn, eller læssede og lossede varer fra fjerne havne. Begge bygninger fungerer i dag som kontorer og resturant. | var tidligere en betydelig fiskeri- og handelshavn. I dag er der kun fiskeriet tilbage, og der er kun få kuttere - hjemhørende i Eckernförde. Der er dog heldigvis stadigvæk mulighed for at købe friskfangede fisk i de tidlige morgentimer. Ind i mellem ser man en at de smukke gamle sejlskibe lægge til kaj efter en tørn på Østersøens vand. Marinen og sejlsport spiller også en rolle for livet i den tidligere så aktive havn. Den gamle klapbro er fra 1872 og forbinder Eckernförde med Borby. |
7. Kattsund og Fiskergade |
8. Borby kirke |
| Her boede byens fiskere i små og beskedne huse med baggårde, som kun ses fra gaden, når porten står åben. I dag er mange af bygningerne nænsomt restaureret, og gaderne inviterer til en hyggelig spadseretur. | En senromansk kampestenskirke fra omkring 1150. Tårnet er bygget i 1895. |
9. Borby-promenade |
10. Strandpromenaden |
| Den smukke promenade blev nyanlagt i 2002 og har næsten et sydlansk præg med forskellige sødyr, som er hugget i sten. | Den er over 2 km lang og strækker sig fra havnespidsen til den sydlige del af stranden. |
11.Østersø-infocentret |
12.Galleriet Nemo |
| giver med sit saltvandsakvarium et indblik i Østersøens forunderlige liv. I centrets store åbne akvarium har børn og interesserede voksne mulighed for at røre og føle på mange forskellige fisk og krabber. Med den storslåede udsigt over bugten er det et godt sted for hele familen. | i bådhuset. I den gamle stråtagsbygning ved stranden vises udstillinger under overskriften: Kunst i Norden. |
13.Stadthalle |
14.Kurparken |
| er bygget i 1971 og rummer koncertsal, restaurant, turistinformation og bibliotek. | byder på en mangfoldig blomsterpragt i usædvanlige beplantninger. Den
gamle kanon og gallionsfiguren fra skibet Gefion minder om affæren i
Eckernförde bugt, den 5. april 1849. Det store kunstværk,
”Svømmeøvelser”, af kunstneren, Martin Wolke, viser en overnaturlig
stor havfrue, som helt selvfølgeligt dukker op af plænen. Sammen med
manden, som kigger ud over havet blev disse værker indviet i
forbindelse med Eckernfördes 700 års jubilæum i 2002. |










2,27-4,79 bft
4,0 bis 10,0 °C
